Fjordbobler

Fjordbobler – 18m2 luksus placeret på en platform med udsigt over Mariager Fjord. Boblerne har egne træterrasser og udendørs brus. Det er Glamping når det er bedst.

 
 
 
 
 
 
 
1
1

Glampingferie i Nordjylland

Fjordboblen er oprindeligt et telt, som er udviklet af NASA til ekspeditioner i rummet. Nu står der 3 af slagsen og spejder ud over Mariagerfjord.

Du får et outdoor hotelværelse for 2 personer, som er skabt til alt slags vejr. Der er et stort panoramavindue hvorfra I kan nyde naturens omskiftelighed og udsigten ud over fjorden. Når vejret tillader det, kan udsigten nydes på jeres egen møblerede terrasse, som er hævet over jorden for at sikre det bedste kig ud over fjorden.

Fjordboblerne indeholder bl.a. biopejs, opredt dobbeltseng og loungemøbler. Desuden er der mini/køleskab, kaffe/te og service til 2 personer. Håndklæder er inkluderet.

Book dit fortryllende ophold nu og skab minder, der vil vare hele livet.

Priser og perioder 2026

Vælg måned |

Generelt

Åben 01.05 – 13.09

Ankomst: fra kl. 15.00
Afrejse: senest kl. 11.00

Tilkøb

Det er muligt at leje badekåbe.
Morgenmadskurv (kaffe/the, juice, brød, pålæg, ost og frugt).
Minibar med kolde drikke.

Fjordboblerne er eksklusivt for 2 personer (min. 13 år). Det er derfor ikke muligt at tilkøbe ekstra personer, børn eller babyer i Fjordboblerne.
Ligesom man ikke kan have gæster på besøg ved fjordboblerne – ved gæster henvises til fælles områderne.

 

Hunde

Det er ikke tilladt at medbringe hunde i Fjordboblerne

Opladning – elbiler

Vi har to ladestander/pladser til elbiler på campingpladsen. Hver stander tilbyder 16 amp. Det er ikke muligt at lade elbilen ved campingvognen.
I byen er der ligeledes to ladestandere fra E-on 100 m. fra campingpladsen.
Ladestationer i Mariager og omegn

Vilkår for ændring og afbestilling af ophold

Du har mulighed for at tilkøbe en FLEX eller PREMIUM ydelse ifm. booking. Det vil ikke være muligt at ændre ydelse efter første indbetaling. Vi gør opmærksom på at vælges der ikke en af ovenstående ydelser, så er det BASIC der er den valgte. Læs mere om vilkår for ændring og afbestilling af ophold her

Værd at vide

Praktiske oplysninger

Tripadvisor

Fjordboblerne er støttet af LAG Himmerland under projekttitlen: Outdoor ECO hotel.

Hvad er glamping?

Glamping er en sammensætning af ordene glamourøst og camping, som i den grad kendetegner vores Fjordbobler. Fjordboblerne har udsigt direkte til Mariager Fjord. De har en glamourøs indretning med en hyggelige atmosfære. Og her slipper du for alt bøvl med det praktiske. Fjordboblerne er nemlig klar til indflytning, så du kun skal koncentrere dig om at nyde din ferie. Tilsæt dette med en vidunderlig udsigt udover Mariager Fjord og Himmerland, og du har en rigtig glampingoplevelse

Ofte stillede spørgsmål om Fjordboblerne

Drømmer du om et hyggeligt ophold for to med udsigt over Mariager Fjord? Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om Fjordboblerne, så du kan glæde dig til et afslappende ophold tæt på naturen.

Er der varme i Fjordboblerne?

Ja, der er en biopejs i Fjordboblerne, som bidrager til den hyggelige stemning. I de kolde måneder finder du også et en varmeblæser og et varmetæppe i sengen, så du kan holde varmen natten igennem.

Kan man lave mad i Fjordboblerne?

Fjordboblerne er indrettet til et hyggeligt ophold for to med service til to personer, køleskab samt kaffe og te. Der er dog ikke køkken i selve Fjordboblen.

Du finder et køkken i servicebygningen, cirka 150 meter fra Fjordboblerne.

Er der køleskab i Fjordboblen?

Ja, hver Fjordbobel har et lille køleskab, hvor du kan opbevare kolde drikkevarer og lidt godt til opholdet.

Hvor langt er der til toilettet?

Den nærmeste servicebygning med toiletter og badefaciliteter ligger cirka 150 meter fra Fjordboblerne.

Der følger en cykel med hver Fjordbobel, så du nemt kan komme frem og tilbage, hvis du ikke har lyst til at gå.

Jeg har ikke lyst til at bruge udebruseren – hvordan kommer jeg i bad?

Du er selvfølgelig velkommen til at benytter badefaciliteterne i servicebygningen, som ligger cirka 150 meter fra Fjordboblerne.

Når du bor på Mariager Camping, har du fri adgang til servicebygningerne.

Må jeg grille ved Fjordboblen?

Af hensyn til sikkerheden må du ikke grille direkte ved Fjordboblen. De ligger på træterrasser og er omgivet af højt, vildtvoksende græs.

Du er til gengæld meget velkommen til at benytte vores grillområde, hvor der er grill til fri afbenyttelse.

Er sengelinned og håndklæder inkluderet i prisen?

Ja, både sengelinned og håndklæder er inkluderet i prisen, så du kan rejse let og bare glæde dig til opholdet.

Du har også mulighed for at leje badekåber, hvis du vil gøre lidt ekstra ud af forkælelsen.

Er slutrengøring inkluderet i prisen?

Ja, slutrengøring er inkluderet i prisen. Du kan derfor nyde opholdet uden at skulle tænke på den afsluttende rengøring.

Hvad dækker depositummet over?

Ved ankomst betaler du et depositum på 500 kr. Efter afrejse bliver Fjordboblen efterset, og minibaren bliver optalt, inden depositummet tilbagebetales.

Eventuelle mangler eller beskadigelser af service kan blive fratrukket depositummet.

Må jeg have børn med i Fjordboblerne?

Nej, Fjordboblerne er eksklusivt for 2 personer (minimum 13 år).

Må jeg have hund med?

Nej, det er ikke tilladt at have kæledyr med i Fjordboblerne.

Ønsker du at medbringe dit kæledyr, kan vi anbefale vores øvrige udlejningsenheder, hvor kæledyr er velkommen.

Må jeg have gæster på besøg i Fjordboblerne?

Nej, du kan ikke have gæster på besøg i Fjordboblerne – men du gerne benyttes vores fælles områder, hvis du får gæster.