Oplevelser i Mariager

Historiske oplevelser, idylliske omgivelser, fantastisk natur og skjulte skatte. Mariager byder på mange forskellige oplevelser – alt sammen inden for gåafstand.

 
 
 
 
 
 
 
1
1

Mariager by og nærområde

Mariager er en by fyldt med charme og atmosfære – her vil du mærke ro og nærvær mens idyllen spreder sig. Her er der langt til storbyens stress og jag.

Dog har Mariager mange gode handelsmulighed med dagligvarebutikker og specialbutikker, ligesom der er flere gode spisesteder – cafe og restauranter.
Hotel Postgaarden | Café Salt | Resturant A´porta

Du finder en oversigt over Mariagers øvrige butikker på Bykortet

Flere gode spisesteder i omegnen
Hvidsten KroDavinci Ristorante |Resturant Uafhængig | Bies Bryghus

Mariager er kendt for sin gamle smukke bymidte med de mange roser, men også for den imponerende klosterkirke. Mariager er en by, der emmer af kultur og historie. En gåtur i Mariagers brostens-belagte bykerne er som at træde flere hundrede år tilbage i tiden -læs Mariager Brochure 

Oplevelserne i Mariager og spænder bredt. Du kan bl.a. dykke ned i den historiske by eller udforsk den omkringliggende natur. Tag en sejltur med Svanen på Mariager Fjord eller snup en tur med Veterantoget. Alt sammen i gåafstand fra campingpladsen.

Top 10 seværdigheder i Mariager – og der findes mange flere

 

Oplev Vikingernes Historie i Mariagers nærområde

Mariager og omegn er rig på historie, og et af de mest fascinerende kapitler stammer fra vikingetiden. Området har været hjemsted for vikinger, som efterlod sig spor i landskabet – fra gravhøje og runesten til imponerende befæstninger.

En af de største seværdigheder i nærheden af Mariager Camping er Vikingeborgen Fyrkat, der ligger blot 20 minutters kørsel væk. Fyrkat er en af de fem kendte danske ringborge fra Harald Blåtands tid (ca. år 980) og giver et unikt indblik i vikingernes liv. Her kan du opleve rekonstruerede langhuse, deltage i spændende aktiviteter og få en fornemmelse af, hvordan vikingerne levede for over 1.000 år siden.

Læs mere om Fyrkat HER

For historieinteresserede byder området også på andre spændende fund og historiske oplevelser, herunder Mariager Fjord, som var en vigtig handelsrute for vikingerne. Mange arkæologiske fund vidner om en tid, hvor skibe sejlede fjorden tynd, og handel og krigsførelse var en del af dagligdagen.

Når du bor på Mariager Camping, har du derfor den perfekte base til at kombinere afslapning i naturskønne omgivelser med en rejse tilbage til vikingernes verden. Besøg Fyrkat, dyk ned i fortidens mysterier, og mærk historiens vingesus lige uden for teltdugen!

Mariager Klosterkirke og kloster

Et besøg i Mariager er ikke komplet uden at opleve den prægtige Mariager Klosterkirke og kloster. Den imponerende kirkebygning, både indvendigt og udvendigt, er et markant vartegn for byen.

Allerede ved ankomsten til Mariager vil du se kirkens tårn rage op over de omkringliggende træer. Kirken ligger smukt placeret ved en idyllisk lille sø, omgivet af majestætiske træer og de velbevarede rester af det tidligere kloster. Sammen fortæller de historien om Mariagers storhedstid som klosterby.

For en endnu dybere forståelse af byens rige historie kan du tage på en digital byvandring langs Klosterruten. Ruten fører dig gennem Mariagers charmerende gader og forbi byens historiske steder, mens du lærer mere om klosterets betydning og byens udvikling gennem århundrederne.

Læs mere og oplev ruten her: Klosterruten i Mariager.

Mariager Kirke er åben fra solopgang til solnedgang, så du har rig mulighed for at nyde den historiske atmosfære. Læs mere her Mariager kirke